grafisk ikon for telefonrør ​TLF.: 43 96 00 07

Hvem er Glarmester Bernhard Guhle ApS

Virksomhedens oprindelse og udvikling:

​Glarmester Bernhard Oskar Guhle grundlagde sin virksomhed på Banemarksvej i Glostrup d. 15. marts 1973. Kort efter flyttede virksomheden dog til Brøndbyvestervej 23 i Glostrup, og virksomheden gik fra at kunne tilbyde sine kunder udskiftning af div. ruder og indramninger til også at omfatte udskiftning af vinduer med karm.

I 1982 erhvervede vi vort nuværende domicil på Ringager 32 i Brøndby, hvor de bedre pladsforhold åbnede mulighed for igen at udvide virksomheden. Der blev således indledt samarbejde med tyske Schüco, der siden 50’erne har udviklet profiler til udstillings- og ovenlysvinduer samt facadeelementer i aluminium, ligesom vi begyndte at udskifte og reparere autoruder.

I 1996 begyndte Bernhards søn Brian Guhle i virksomheden, som han overtog d. 1. januar 2005. Generationsskiftet medførte nye ambitioner på virksomhedens vegne. Vi er således stolte af vores nye 1. sal, hvor vi kan præsentere vore kunder for vor kunnen inden for glasskillevægge, skydedøre i glas, alm. glasdøre, rækværk med glasværn, foliebelagt glas i alverdens farver og meget, meget mere. Endvidere har vi udvidet vort fagområde, idet vi nu også har ansat 2 tømrer og kan tilbyde lettere tømrer- og snedkeropgaver som f.eks. lægning af gulv på den tagterrasse, der kan ses under referencer.

I år 2009 blev vort kompetenceområde endnu engang udvidet , idet maskinparken blev forøget med en stor, fin, dyr og flot slibemaskine fra Italien. Som følge heraf kan vi nu tilbyde levering af spejle og glas med polerede kanter direkte fra eget værksted.

Det gamle håndværk er dog langt fra glemt og i vort rammeværksted i stueetagen tilbydes indramninger af malerier, fotografier, broderier mm. både med og uden passepartout efter kundens ønske og mål. Vi har et stort udvalg af de hyppigst anvendte lister til rammefabrikation på lager, men har vi ikke lige den rigtige, kan den i langt de fleste tilfælde bestilles hjem ud fra vore leverandørkataloger.

Velkommen til Glarmester Bernhard Guhle ApS

​Modtag tilbud

 
 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Hvem er vi​

Glarmester Bernhard Guhle ApS

CVR: 10 67 00 47

Find vej

Ringager 32, 2605 Brøndby

Find os med Google map

Kontakt os